Skal du bruge 2D eller 3D animation i din markedsføring?

2D- eller 3D-animation

Når det kommer til animationsvideoer, kan valget ligge mellem 2D eller 3D animation. Begge dele har deres fordele og ulemper. Så hvilken stil skal man vælge til sit markedsføringsmateriale? Vi har kigget lidt på, hvilke fordele der er ved de to stilarter, som vi vil dele med jer her.

Hvis vi lige starter med at forklare forskellen på de to, så er 2D et mere fladt billede, som vi kender fra tegnefilmene, hvor 3D giver seeren et mere tredimensionelt billede af omgivelserne. Men det var I nok godt klar over, så det uddyber vi ikke nærmere.

Men når det så kommer til markedsføringsmateriale, kan de to former noget forskelligt.

Du kan også læse om stilarter i animationsvideoer i et tidligere blogindlæg lige her. 

Fordele ved 2D animation

Billigere at producere.
Fordi 2D animation er mindre omfattende at producere end 3D animation, vil prisen for sådan en video også automatisk være lavere. Men graden af detaljer, længden og lyd har også indflydelse på den endelige pris.

Hurtigere at producere.
Fordi 2D animation er ‘flade billeder’, er denne type prosjekter ikke så arbejdstunge, og derfor vil man også hurtigere kunne have et færdigt ‘produkt’.

Nem at opdatere
I forhold til real-video er animationsvideoer nemme at opdatere, hvis der f.eks. kommer en ændring i produktet. Her slipper man for at skulle ud at skyde nye optagelser med crew, udstyr og hvad der ellers indgår i en produktion.
Og da arbejdsgangen er mindre kompleks end 3D, kan man også nemmere rette ting til.

Nemt at adaptere til print
Fordi 2D allerede er ‘fladt’, kan det også nemt bruges til print-medier og øvrigt marketingmateriale. Det kan f.eks. være hjemmesideelementer, PowerPoints, salgsmateriale osv.

Fordele ved 3D animation

Skaber opmærksomhed
En af de største fordele ved 3D animation må næsten være, at man lægger mærke til det. 3D animation kan være med til at løfte din markedsførings-video og skille sig ud fra mængden med den flotte animationsstil og en høj detaljegrad.
Netop fordi 3D animation er mere tidskrævende end 2D, og er mere arbejdstungt, er der heller ikke så mange virksomheder, som gør brug af det. Og dermed kan man virkelig skille sig ud med sin video.

Dynamiske muligheder
Fordi 3D animationer opererer i et tredimensionelt rum, skaber det flere muligheder for en dynamisk og visuel historiefortælling, samtidig med at de kreative muligheder stort set er uendelige.
F.eks. vil du kunne vise en animeret version af et produkt, som måske ikke eksisterer fysisk endnu, eller du kan komme ind i en maskine og vise mekanikken på en måde som man ikke kan gøre med et kamera. Ja, du kan faktisk det hele!

Giver et positivt ROI
Godt nok koster 3D animation mere end 2D, og det tager længere tid at producere. Men 3D animation skaber også mere opmærksomhed, er mere dynamisk og løfter dit marketingmateriale til nye højder – og derfor vil det også være investeringen værd.

Statistikker viser, at video hjælper med at øge ROI. 87% af video marketers siger, video giver dem en god ROI.  Og hvis du så samtidig kan lave noget, som skiller sig ud fra mængden, er du nået rigtig langt.

Interaktive muligheder
På samme måde som 2D animation let kan konverteres til print-medier, kan 3D animation også skabe muligheder for interaktive løsninger. Markedet for 3D-løsninger bliver kun større og større, f.eks. i forhold til VR og world building. Og her kan 3D animationer let adapteres til. Så mulighederne er mange.

Så hvad skal du vælge?

Der er ikke et rigtigt eller forkert valg, når du skal afgøre, om det skal være 2D eller 3D animation til din markedsføring. Det kommer meget an på, hvad du gerne vil med animationen, hvad den skal kunne, og hvilket budget du har til rådighed.

Men forhåbentlig kan dette indlæg hjælpe med at gøre valget nemmere.

Er du blevet nysgerrig på animation, og hvad det kan gøre for dig og din virksomhed? Så kan du læse mere om, hvad vi tilbyder indenfor animation lige her.