Content Marketing! Hvad er det, og hvordan bruger du det?
Content marketing er en rigtig god måde at engagere sine kunder på, og skabe mere synlighed på de sociale medier.
Men hvad er content marketing, og hvordan kommer man i gang med at bruge det?
Det bruger vi dette blogindlæg på at gøre dig klogere på.
Hvad er content marketing?
Content marketing er en af de mest benyttede og effektive måder for en virksomhed at skabe synlighed på og positionere sig som ekspert inden for et bestemt område.
Med content marketing deler man værdifuldt og relevant indhold med sin målgruppe, som dermed får en værdi ved at følge dig på de forskellige platforme. Det kan både være på diverse sociale medier, nyhedsbreve eller hjemmeside.
Man har fokus på at formidle hvad brugeren har brug for at vide fremfor, frem for hvad virksomheden har brug for at fortælle. Og det kan man gøre i forskellige formater – f.eks. video, blogindlæg eller how-to-guides.
Indhold med substans
Content marketing er med årene blevet en modpol til de mange reklamer, der har præget vores mediebillede i mange år. Her var der fokus på hurtig opmærksomhed, smarte slogans og tomme løfter. Med content marketing skaber man en mere loyal relation til sine kunder, og man fremstår som ekspert på sit område.
Men udbredelsen af content marketing har også gjort, at der er kommet rigtig meget af det. Og man konkurrerer lige pludselig med rigtig meget indhold om brugernes opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at skabe kvalitetsindhold, som virkelig skaber en værdi for sine kunder, men som også er velproduceret. Og det er uanset om der er tale om skrevet tekst eller videoproduktioner.
Sådan kommer du i gang med din content marketing-indsats
Her kommer vi med vores bud på, hvordan du kan gribe content marketing an. Start med strategien, producér, send afsted og monitorér.
Start med strategien
Inden man begynder at kaste sig ud i disciplinen Content Marketing, er der nogle strategiske overvejelser man skal gøre sig. På den måde sørger man for at ramme de rigtige mennesker, de rigtige steder og på de rigtige måder.
Hvad vil du fortælle?
For at ramme rigtigt med din content marketing, skal du finde ud af, hvad dine kunder er interesserede i at lære mere om. For det er ikke sikkert, at det er de emner, som du gik og troede.
Én måde at gøre det på er ved at bruge SEO (Søgemaskineoptimering). Her findes der værktøjer til at finde ud af, hvad brugerne søger på, indenfor de emner, du gerne vil fortælle om. Og ved at tilpasse dit indhold til SEO, bliver du også mere synlig på forskellige søgemaskiner. Det kan f.eks. være sådan du har fundet det her blogindlæg.
En anden og lidt mere analog måde at finde ud af, hvad dine kunder gerne vil vide noget om, er simpelthen bare at spørge dem. Det kan du gøre, når I er til netværksarrangementer eller ved at spørge ud på de sociale medier. Du kan f.eks. give dem nogle valgmuligheder eller spørge helt åbent: ”Hvad kunne I godt tænke jer at blive klogere på indenfor XX?”
Hvem er målgruppen?
Når nu du har fundet ud af, hvad dine kunder gerne vil vide noget om, eller hvad de søger efter på Google, så skal du beslutte hvilken kundetype eller målgruppe du gerne vil ramme med dit indhold.
Hvor skal indholdet leve?
Ved at finde ud af hvilke platforme din målgruppe er på, kan du også tilpasse dit indhold herefter. Der kan være forskel på, om det er video eller skrevne blogindlæg der performer bedst, og hvor langt det være.
Når du har disse parametre på plads, kan du gå i gang med at producere dit indhold.
Skriv, optag og producer!
Det er her, du skal have din kreative hat på.
Her skal du – med udgangspunkt i din strategi – finde ud af hvilket indholdsformat der passer bedst til din målgruppe og platform. Det kan f.eks. være:
- Blogindlæg og artikler
- Explainervideoer
- Animationsvideoer
- Guides
- Podcasts
- Infografikker
- Osv.
Når formen er valgt, skal du finde en vinkel eller historie på produktionen. Pas på med at putte for mange budskaber og vinkler ind i én produktion. Del det hellere op i flere mindre produktioner. Så er det både nemmere at fastholde brugerne, og så har du også mere indhold, du kan sprede ud over en længere tidsperiode.
Send indholdet afsted
Det fantastiske indhold du har fået lavet, skal jo også distribueres. Tilbage da du lavede strategien, fandt du ud af hvilke platforme, indholdet skal bruges på.
Men de overvejelser du kan gøre dig er, om der skal laves betalt annoncering, eller om det skal leve organisk, og så skal der også laves fængende og passende opslagstekster til.
Brug gerne noget tid på at få det sat godt op, og fulgt den strategi du har lavet. Sørg for at ramme de rigtige målgrupper med din opslagstekst og eventuelle annonceringsstrategi.
Hvordan klarer det sig?
Når dit indhold har været ude at leve i noget tid, kan det være en god idé at kigge på hvordan det performer. Ved at gøre dette, kan du få et overblik over hvad der fungerer bedst, hvad der måske ikke fungerer, og dermed også hvad I måske skal lave mere af i fremtiden.
De ting du kan kigge efter kan f.eks. være sådan noget som antal visninger, hvor mange kliks det har fået og hvilke platforme der har klaret sig bedst.
Og herefter er det jo tid til at tilpasse din fremtidige content marketing-indsats, efter de ting du har lært.
Er du interesseret i at høre mere om produktion af content marketing til din virksomhed?
Så kan du læse mere om videoproduktion her. Eller tag kontakt til os her.