Kender du det, hvor du står i et supermarked, og der er en vare, som mangler en pris? Det er, sagt på godt fynsk, rætti’ irriterende! Derfor siger vi – kunde kend din pris

Forventningafstemning

Som kunde forventer man, at der er pris på varerne, og hvis ikke, manifesteres der en dårlig oplevelse. Sådan er det blevet i mange henseender. Uanset produkt, så forventer vi, at der findes en pris, vi kan forholde os til, ellers bliver det en irriterende oplevelse for os.

Lige dér opstår en konflikt i den kreative branche. For når det gælder kreative produkter, såsom branded content, filmproduktioner, 3D animationer, etc. Så er der er ofte ingen priser at finde. Hvilket der er en god grund til. Som kreativ, så er ens produkt noget nær, det mest umulige at prissætte. Argumentet er her, og – bevares – også en vi hos Nordic Story Studio deler, er, at ikke en kunde eller opgave er ens. Derfor findes der heller ikke en standardpris, idet produktet ikke er standardiseret. Man kan vel i virkeligheden sammenligne det med en special edition udgave af noget. Der findes kun én, eller meget få eksemplarer. De er så sjældne, at de ikke er til at prissætte altid. Derfor er der en skepsis og nervøsitet omkring det at offentliggøre priser, der sætter rammer for vores produkt, som vi måske ikke kan overholde.

 

“Selvfølgelig er to produktioner ikke ens. Det er de aldrig.”

Jesper Mathies Jørgensen, Nordic Story Studio 

 

Det kan da gøres bedre!

Men det er et problem med en uvished om prisen, fordi det gør det besværligt for kunden at forholde sig til ens produkt. På mange måder, er det en kæp i hjulet, hvis man virkelig ønsker at skabe værdi. Det gælder både for kunden, men også for en selv, som kreativ.

Faktum er, at vi jo reelt set udbyder et produkt. Et produkt, der skal købes og passe ind i et budget hos kunden. Hvis ikke det er nemt at afkode, hvorvidt det passer ind, så bliver det nok heller ikke vores produkt, de køber.

Prisusikkerheden kan også være en frustrerende oplevelse hos os. Til tider kan vi nå langt i de kreative overvejelser, inden der kommer en pris/prisramme på bordet fra kunden, og BUM. Så passer det ikke ind i kundens budget. Alt arbejde går tabt.

Det tog vi hos Nordic Story Studio op til overvejelse. Det kan da godt gøres bedre! Hvorfor ikke bare være ærlig, og sikre en god oplevelse for begge parter?

 

“Det er ekstremt vigtigt for os, at vores arbejde er autentisk, ærligt og personligt. Det er også vigtigt for os, at ALT hvad vi laver er transparent. Så selvfølgelig skulle vi offentliggøre vores priser”

Trine Thielfoldt Nielsen, Nordic Story Studio

 

Kunde kend din pris

 

 

 

 

 

Kunde, kend din pris! 

Vi har valgt at offentliggøre vejledende priser, så vores kunder kan navigere i, hvad vores produkter nogenlunde koster. Omend det aldrig vil være en facitliste på prisen af det vi kan levere,  så tror vi på at åbenhed, ærlighed og transparens omkring prisen er vejen frem. Vi tror, det er med til at sikre en bedre kundeoplevelse, et stærkere samarbejde og sidst, men ikke mindst, det bedst mulige resultat og produkt.

Det lyder måske pladderromantisk, men skåret helt indtil benet, så handler det hele om tid. Tid er det mest dyrebare for os alle nu til dags, og den tid værner vi om.

 

Vores erfaring er, at en workshop giver det bedste fundament for netop den afstemning af tid og pris, men også for det ultimative samarbejde. Det er med til at skabe den afgørende tillid mellem partnerne, hvor vi kommer helt ind til benet på hinanden, og vigtigst af alt, helt ind på opgaven.

Du kan se nærmere på en workshop med os, samt vores priser og pakker her: https://www.nordicstory.dk/priser/

Hos vores søsterfirma, Digital Bureauet, har de udviklet en prisberegner, for at gøre det nemmere for dig at finde hoved og hale i det hele. Find den her