Strategisk Storytelling, Sæson 2: Afsnit 2, Google Adwords
Marketing er mange ting, som man siger. Og der er mange forskellige måder at gribe markedsføring an på som virksomhed. Men nu skal vi have fokus på en helt specifik gren indenfor dette store emne – nemlig annoncering på Google også kaldet Google Adwords.
Men selv når det kommer til Google, er der også flere måder at gribe dét an på. Her kan man både arbejde med organisk indhold, hvor sådan noget som SEO og SEM kommer ind over, og man kan arbejde med betalt indhold, hvor man betaler for at komme til at ligge højt på Googles søgeliste. Og det er det sidstnævnte, vi går i dybden med i dette blogindlæg. Altså Google Adwords.
I det nye afsnit af ”Strategisk Storytelling”, har vi fået besøg af en vaskeægte Google Adwords-ekspert. Det er Casper Hessellund, som har arbejdet med Googleannoncering i mere end syv år, og som er ejer af Adwords Specialist.
Han har gjort det til sin levevej at hjælpe og rådgive virksomheder i, hvordan de bedst muligt investerer deres markedsføringskroner med Googleannoncering.
I dette blogindlæg tager vi et nærmere blik på én af de virksomheder, som Casper har hjulpet til at få en større omsætning gennem Google. Og så finder vi ud af hvordan sådan en proces foregår, hvilke faldgruber der er, og hvad man skal være opmærksom på, når man kaster sig ud i det.
CASE: Hemmingsen Interiør
Den case vi beskæftiger os med i dette blogindlæg, er Hemmingsen Interiør, som er en webshop, der producerer og forhandler interiør til private og virksomheder med fokus på bl.a. bæredygtighed.
Begyndelsen
Da Casper første gang kom ombord på Hemmingsen Interiør, var det en hobbyvirksomhed, og de havde kun været i gang i en måned. Derfor havde de endnu ikke haft en omsætning. Man kan roligt sige, at de startede fra nul.
Der skulle derfor kreeres et fundament for succes. Ifølge Casper, er der nogle elementer dertil, som man skal omkring, når man går i gang med Google Ads.
De 3 elementer til fundamentet for succes
- Forventningsafstemning
Det absolut vigtigste er at forventningsafstemme. Der skal derfor italesættes, hvad indsatsen skal opnå, hvordan og hvorfor. Sådan sikrer man at alle parter er ombord, og der bliver sat ind på de rigtige områder.
”Når jeg går i gang med en case, så bruger jeg rigtig lang tid på at prøve at forstå virksomheden og menneskerne bag og hvad der egentlig er vigtigt for dem. For hvis det for dem bare er en hobbyvirksomhed, så er det ikke sikkert, de har en ambition om at skulle omsætte for mange millioner hvert år, og så er det jo ikke dét, der er målet, i forhold til det jeg laver.”
– Casper Hessellund, ejer af Adwords Specialist
- Bestemmelse af søgeord
Næste del af processen er at identificere og specificere hvilke søgeord man vil være til stede på. Dette starter ud med en søgeordsanalyse – en analyse af hvilke ord der bliver søgt på i forhold til den enkelte kategori. Men ender med en liste med de relevante søgeord man gerne vil frem på.Her skal man særligt gøre op med sig selv, hvilke kategorier/produkter man står stærkest i, hvad kan man levere bedre end andre eller andre ting man gerne vil have fokus på. Og derefter bliver der lavet søgeord til hver enkelt kategori, som har de fokusområder, der er blevet aftalt med virksomheden.I Hemmingsen Interiørs tilfælde, så er møbler et enormt bredt søgeord. Det var derfor helt essentielt for dem at specificere søgeordene markant. Det er af afgørende betydning at blive meget specifik i søgeordene, hvis man vil opnå ultimativ succes med Google Ads.
”I en case som denne her, starter man ikke med at ligge på ordet ’sofa’. Der bruger man så søgeordsanalysen til at definere det. Det kan f.eks. være alt fra ’køb sort velour sofa’ eller ’to personers lædersofa’. Altså meget mere specifikke søgninger.”
– Casper Hessellund, ejer af Adwords Specialist.
Ideen bag dette, er at man forsøger at ramme de mere købsklare kunder, ved f.eks. at tilføje ordet ’køb’ eller ’tilbud’ til søgningen. Dermed går man efter bottom funnel i købsprocessen, hvor man antager, at jo mere specifik søgningen er, jo mere købsklare er kunderne.
- Budget
Efter der er blevet forventningsafstemt, kan man også finde ud af, hvor mange penge der skal bruges. Så der skal selvfølgelig lægges et budget, og det er kernen i det hele. Hvad giver mening? Hvor meget kan man bære at investere i annoncering?Hertil skal man også vurdere hvordan procentfordelingen skal være på de forskellige kategorier og produkter i forhold til budgettet. Det er de mindste detaljer, der kan garantere en højere ROI.
Processen
Efter første måned begyndte Casper i samarbejde med Hemmingsen Interiør at kigge på hvordan de forskellige søgeord og kategorier havde klaret sig. Den gyldne tommelfingerregel er nemlig, at der skal gå en måned. Det er først her, at man kan udlede noget af den data man får indsamlet, og gør at man kan handle ud fra et validt grundlag.
Herfra handler det om at afveje, hvilke søgeord, der har klaret det godt, hvilke skal laves om og / eller hvilke ord skal helt fjernes. Måske skal der et nyt fokusområde, eller måske skal man sætte endnu mere ind på et bestemt søgeord.
Hvis annoncerne stadig ikke leverer, så er det, der skal ses nærmere på tilstødende betydningsfulde elementer i kunderejsen. Er hjemmesiden brugervenlig? Er der tekniske fejl undervejs fra annonce til landing page? Eller kniber det med kundeservicen? Det er nemlig vigtigt at alt det bagvedliggende spiller, og der er styr på købsprocessen og servicen. Det kan være lige meget for mange penge man smider efter Googleannonceringer, hvis ikke fundamentet for købsrejsen er på plads.
Google Ads må og bør ikke stå alene
Tilmed, må og bør Google Ads aldrig være en enestående indsats. For at Google Ads performer bedst, og for at du får mest muligt ud af din marketingsindsats, så skal du også anvende andre værktøjer og kanaler. Det er f.eks. at gøre brug af sociale medier, hvor man kan brande sin virksomhed og hvor man gør brug af push marketing. Derved når man ud til en bredere gruppe, hvor man får ”groomet” sit produkt og brand bredt ud. Google Ads er mere pull marketing, hvor man samler kunder op, der allerede er købsklare.
”Jeg ser det som, at jeg vil starte med Google afhængigt af hvor man er henne. Der er jo mange, der har drevet deres virksomhed igennem Facebook, hvor de har fået opbygget et godt brand… Jeg ser tit, at uanset om man er en lille eller en stor virksomhed, så vil det være en god idé at investere i branding.”
– Casper Hessellund, ejer af Adwords Specialist
I Hemmingsen Interiørs tilfælde, viste det sig, at de Google Ads, der var sat op i første forsøg, fungerede overvældende godt for dem.
Resultatet
Hemmingsen Interiør gik nemlig fra at have 0kr. i omsætning, til at omsætte i omegnen af 300.000 – 400.000kr. om måneden på bare fire-fem måneder, hvor Google Ads står for omkring 70-80% af omsætningen.
Deres strategiske Google Ads indsats har gjort, at de nu får deres investering 7-8 gange igen. Det vil altså sige, at hver gang de investerer 100kr. omsætter de for 700-800kr.
Derfor er Hemmingsen Interiør nået til en skillevej – skal det fortsætte som en hobbyforretning, eller skal de satse alt på det nu?
Én ting er sikkert. Strategisk brug af Google Ads har været den ultimative game changer for deres forretning.
Hvordan griber du Google Adwords an?
Du kan også selv tage arbejdshandskerne på og opnå samme resultater, hvis man spørger Casper. Han mener, at alle kan arbejde med Google Ads.
MEN… Der hvor den betydelige forskel skal findes i succes og ikke-succes med Google Ads, er dedikationen til at forstå og sætte sig ind i alle de aspekter, der kan spille ind på succesen af annoncerne. Det lyder enkelt, men det kan være ret så komplekst at få gode resultater, hvis ikke man ved, hvad man har med at gøre.
Følg med
Hvis du vil høre mere om Googleannoncering, og er nysgerrig på Casper Hessellund kan du se mere på www.adwords-specialist.dk, hvor du også kan kontakte ham for yderligere information.
Du kan også tilmelde dig Casper Google Ads Masterclass direkte her https://adwords-specialist.dk/google-ads-masterclass/.
Hvis du derimod er mere nysgerrig på den case, vi nævner her i blogindlægget og i podcasten, kan du finde dem på https://hemmingseninterior.dk, hvor du kan dykke lidt ned i deres webshop.
Og skulle du imod forventning endnu ikke have hørt podcastafsnittet endnu, hvor Casper fortæller endnu mere om Google Adwords, så kan du finde det lige nu i din yndlingspodcast-app. Bare søg på ’Strategisk Storytelling’.
4 takeaways
💪 Googleannoncering er for alle typer virksomheder
Hvad enten du er en mindre virksomhed eller større, eller om du henvender dig B2B eller B2C, så kan alle typer virksomheder få succes og gavn af Google Ads.
🛠 Hav styr på de fundamentale ting først
Det vigtigste er at have fuldstændig styr på de fundamentale ting i kunderejsen. Hjemmesiden skal spille, der skal være styr på check out, og der skal være en god kundeservice på webshoppen.
👯♀️ Google kan sjældent stå alene
Google er et fremragende sted at anvende strategisk for at sikre vækst. Men det kan og bør ikke stå alene. Man må ikke have forventningen om, at Google kan bære successen selv. De sociale medier og/eller e-mail marketing o. lign. skal i brug. Tilsammen gør alle tiltagene hinanden stærkere i den strategiske markedsføring, og det er dér, hvor man kan skabe den bedst mulige forretning.
👨🎓 Alle kan lære Google Adwords. Men…
Du kan snildt selv gå ind og sætte det op. MEN! Hav for øje, at det tager tid og ressourcer, før man er sat nok ind i det til at kunne skabe succes af det.